Danish
English

Tømrere søges til byggesag i Kolding – bliv en del af Bytømrerens entrepriseafdeling

8200 Aarhus N, Danmark - Tømrer

━━━━━━━━━━

Kan du lide at se resultaterne af dit arbejde – og være en del af et hold, hvor alle tager fat og hjælper hinanden? Så er Bytømrerens entrepriseafdeling måske det rette sted for dig!

Vi søger dygtige tømrersvende til to forskellige sjak – ét til tagarbejde og ét til indvendigt tømrerarbejde – på en byggesag i Kolding med opstart i december. Projektet forventes at løbe over de næste 2½ år, så du får mulighed for at sætte dit præg på en længerevarende byggesag sammen med et stærkt hold kolleger.

Du bliver fastansat i vores entrepriseafdeling med mulighed for efterfølgende at fortsætte på øvrige projekter med udgangspunkt i Aarhus.

Hvilket sjak passer til dig?

» Tagarbejde
Her skal du arbejde med spæropretning, lægtning, vindskeder, underbeklædning og lægning af bølgeplader.

» Indvendigt tømrerarbejde
Her omfatter opgaverne lofter, indvendige døre, gipsskørter, inddækningskasser og gipsvægge.

Skriv gerne i din ansøgning, hvilket sjak du ønsker at blive en del af.


Dine kendetegn: Du kan dit håndværk – og vil holdet

Vi forestiller os at du …. 

» Er uddannet tømrersvend og har erfaring med mellemstore og større byggeprojekter, herunder renovering 

» Tager ansvar for dine opgaver, arbejder selvstændigt og sætter en ære i at levere et ordentligt stykke arbejde

» Trives med en aktiv arbejdsdag

Samtidig ved du, at en god byggeplads kræver godt samarbejde…  

» Du giver en hånd med og bidrager til det gode samarbejde og den gode stemning på byggepladsen


Vi tilbyder dig: 

» Fastansættelse med opstart på et spændende projekt fra dag ét 

» Ordnede forhold med fast løn, pension og sundhedsordning 

» Et stærkt kollegialt fællesskab med dygtige kolleger

» Mulighed for personlig og faglig udvikling gennem samarbejde og sparring i hverdagen

 


Skal du med på holdet?

Lyder det som noget for dig? Så hører vi meget gerne fra dig!

Har du en god makker? Så søg gerne sammen! Vi ser det som en fordel, hvis I allerede kender hinanden og har et godt samarbejde. Søger I sammen, så skriv begge navne og kontaktoplysninger i jeres ansøgning.

━━━━━━━━━━

Om Bytømreren

Bytømreren er en entreprenør- og håndværksvirksomhed med omkring 280 medarbejdere. Bytømreren er organiseret i tre forretningsområder – entreprise, service og forsikring – og har afdelinger i Aarhus, Odder, Horsens og Vejle. Vi lægger vægt på faglig stolthed, god service og et godt arbejdsmiljø med en flad organisationskultur, hvor samarbejde og udvikling er i fokus. Vores medarbejderes trivsel prioriteres højt, og vi har en personaleforening i hver geografisk afdeling, som er med til at styrke det sociale fællesskab og skabe engagement på tværs af organisationen.

━━━━━━━━━━

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Nicolai H. Adamsen
Projektleder
nha@bytomreren.dk · Tlf. 26863546