Snedker til værksted i Aarhus
Vi søger en dygtig og kvalitetsbevidst snedker til vores værksted i Aarhus. Du bliver en del af et stærkt fagligt team, der producerer specialløsninger og bestillingsopgaver – fra unikke inventarløsninger til skræddersyede elementer i høj håndværksmæssig kvalitet.
Som snedker på vores værksted får du en alsidig hverdag med varierende opgaver. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
- Finerarbejde
- Beslåning af døre
- Produktion og tilpasning af bordplader
- Specialopgaver og inventarløsninger efter mål
Den rette kandidat har gerne erfaring med ovenstående opgaver – men det vigtigste er, at du har interesse for snedker- og værkstedsarbejde, er lærenem og har lyst til at udvikle dig fagligt.
Stillingen kan tilpasses både som deltids- eller fuldtidsstilling, afhængigt af den rette kandidats ønsker og kvalifikationer.
Vi forestiller os, at du:
- Er faglært snedker eller tømrer med erfaring fra værkstedsarbejde eller produktion
- Er kvalitetsbevidst og fagligt engageret
- Arbejder struktureret, selvstændigt og med sans for detaljer
- Trives i et miljø, hvor kvalitet og faglighed vægtes højt
Vi tilbyder dig:
- Et moderne og veludstyret værksted i vores domicil i Aarhus N
- En alsidig hverdag med spændende og varierede opgaver
- Et stærkt kollegialt fællesskab og en uformel omgangstone
- Ordnede forhold med fast løn, pension og sundhedsordning
- Grundig oplæring og sparring fra dygtige kolleger
Du bliver en del af stærk organisation, som sikrer, at du kommer godt i gang.
Om Bytømreren
Bytømreren er en entreprenør- og servicevirksomhed med over 280 medarbejdere. Virksomheden er organiseret i tre forretningsområder – entreprise, service og forsikring – og har afdelinger i Aarhus, Odder, Horsens og Vejle.
Hos Bytømreren vægter vi ordentlighed højt – både i vores samarbejde, i mødet med mennesker og i det håndværk, vi leverer. Med vores motto ”Ordentlighed der mærkes” arbejder vi hver dag for, at kunder, beboere, samarbejdspartnere og kollegaer kan mærke den ansvarlighed og kvalitet, vi møder arbejdet med.
Vi tror på, at godt håndværk starter med ansvar, samarbejde og lysten til at levere et ordentligt stykke arbejde. Derfor lægger vi stor vægt på faglig stolthed, god service og et godt arbejdsmiljø med en flad organisationskultur, hvor trivsel, samarbejde og udvikling er i fokus.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Bo Sørensen
Afdelingschef
bso@bytomreren.dk
Tlf. 30184773
